Socialpædagogisk vikar søges til Børne- ungehjemmet Den Gamle Brugs
Brænder du også for at gøre en forskel for unge, der i en vigtig periode af deres liv bor på opholdssted? Er du studerende eller har et arbejde, hvor du har brug for nogle ekstra timer? Trives du med døgnarbejde og almindeligt aftenarbejde? Kan du se dig selv i et lille miljø, hvor din indsats får stor betydning for de unge, der bor på stedet og for fællesskabet med dine kolleger? Kan du sige ja til det, så skal du endelig læse videre, da vi har brug for en ekstra vikar at trække på, når arbejdsplanerne skal gå op.
Jobbeskrivelse:
Dine opgaver vil være almindelige pædagogiske opgaver, hvor det bl.a. handler om at få en hverdag til at hænge sammen i en “udvidet” familie. Det handler både om praktiske opgaver som fx små indkøb, kørsel til fritidsaktiviteter o. lign. Dertil mere pædagogiske opgaver i samværet med de unge, hvilket bl.a. kan være forskellige aktiviteter, spejling, guidning, madlavning, trivselssamtaler, “snakke” med de unge o.lign. En del af det pædagogiske arbejde er ligeledes at kunne dokumentere relevant. Du vil i hverdage have en makker, men du skal også trives med at kunne arbejde alene, da rådighedsvagter samt fredags- og lørdagsarbejde ofte er alene.
Vi kan tilbyde dig, at:
Du vil løbende blive tilbudt vagter og der er mulighed for enkelte faste vager i løbet af en almindelig måned
Du får stor indflydelse på løsningen af dine arbejdsopgaver sammen med din(e) kolleger
Du får grundig oplæring af en kollega
Du får stor betydning for vores unge, som har brug for dit samvær, støtte og nærvær i deres udvikling
Personligt forventer vi bl.a. af dig, at:
Du har det godt som teamplayer, men kan også tage beslutninger selv
Du har personligt overskud samt overblik og kan arbejde målrettet
Du er ansvarsfuld og stabil i dit arbejde
Du er mere optaget af det, der virker, end det, der ikke virker
Fagligt forventer vi bl.a. af dig, at:
Du er uddannet pædagog eller i gang med en pædagogisk uddannelse eller tilsvarende
Du vil gerne bringe dig selv i spil i forhold til de unge – støtte op omkring aktiviteter i hverdagen og selv byde ind med aktiviteter, som kan støtte de unge i deres udvikling
Du arbejder ud fra en faglig bevidsthed om, at positive forandringer sker i et positivt fællesskab
Målgruppen
De unge vi arbejder med, har alle forskellige udfordringer i livet. Derfor kan der være brug for at planer må ændres eller der opstår problemer, der skal tages hånd om. Vi har unge, der kræver af de ansatte, at man har en god energi og i stand til at rumme unge, der kan være lidt ude af balance af og til. Det er derfor vigtigt, at du matcher det. Vi har ikke udadreagerende unge. Vores unge er pt. i alderen 15-21 år. Vi har plads til 7 unge i vores hovedhus og i vores lille udslusningsafdeling, som ligger på samme matrikel, har vi plads til 2 beboere.
Pædagogisk tilgang
Pædagogisk arbejder vi ud fra en anerkendende og relationsorienteret tilgang i mødet med de unge og deres familier. Vores arbejde er baseret på et menneskesyn, der tager udgangspunkt i, at alle mennesker har værdi og krav på at blive mødt på den måde. Vi tilstræber, at vores daglige pædagogiske praksis har baggrund i værdierne: Nysgerrighed, Anerkendelse, Tydelighed og Omsorg. Det er derfor vigtigt, at du kan forbinde dig med de værdier og faglige forholdemåder i praksis. Det er også vigtigt for os at inddrage de unge i beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag.
Arbejdstider
Overordnet arbejder man som pædagog i Den Gamle Brugs med to typer af vagter. Døgnarbejde hvor man møder på hverdage kl. 14:30 og har fri dagen efter kl. 09:00. I weekenden møder man kl. 10 og har fri den følgende dag kl. 10. Vi har i vores arbejdsplan nogle kortere vagter. På hverdage har vi en 2’er, hvilket er en ekstra pædagog, fra kl. 14.30-21.30. I weekenden kan man være alene på arbejde og andre gange have en makker. På hverdage er man to eller tre på arbejde indtil kl. 21.30, hvor 2’eren og 3’eren går hjem. Som pædagog i Den Gamle Brugs skal du derfor kunne arbejde selvstændigt og alene og have det godt med det i de perioder, hvor det er nødvendigt.
Vi bor i Sigerslevøster, hvor der er 4 km til hhv. Skævinge og Gørløse, hvorfra der er togtrafik mod Hillerød. Der er ca. 9 km til Frederikssund, hvor der er S-tog mod København. Det er vigtigt, at du har kørekort, da vi tit er nødt til at kunne køre for at ordne daglige gøremål og i forbindelse med at hente og bringe unge fra stationen.
Der gives løn efter anciennitet og kvalifikationer samt mulighed for at indtræde i vores sundhedsforsikring.
Det er forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes straffe- og børneattest, som ikke giver anledning til problemer.
Send venligst dit CV på mail: annette@dengamlebrugs.dk. Vi har sikker mail. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
Kontakt info hverdage 10-14: Mobil: 2819 9910 (Annette, souschef).
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Morten Jacobsen, leder.
