Værdier

Værdigrundlaget er tæt forbundet med vores menneskesyn. Det er med til at understrege, hvad der er vigtigt og værdifuldt i vores arbejde. Vi har vores rødder i det humanistiske menneskesyn, og det har selvfølgelig en betydning for den måde vi tænker pædagogik og undervisning på. Menneskesynet afspejler sig derfor i vores værdier.

Ord kan betyde forskelligt, alt efter hvem man spørger og alt efter teoretisk udgangspunkt. Derfor har vi beskrevet, hvad vi lægger i de forskellige værdiord.

Anerkendelse

Anerkendelse kan være mange ting. Ved anerkendelse forstår vi først og fremmest, at eleverne bliver mødt med en positiv tilgang. Det betyder bl.a., at vi ser muligheder og udfordringer frem for begrænsninger.

Det er vigtigt, at eleverne føler sig set, hørt og forstået. Det handler bl.a. om at sige godmorgen, spørge ind til hvad der er sket i weekenden, fejre elevernes fødselsdage samt være nysgerrige i forhold til, hvordan hver enkelt elev har det.

En del af anerkendelsen består tillige i at give plads til de forskelligheder, som eleverne har og til den identitet, som de er ved at prøve af. Det er vigtigt, at vi som voksne, er parate til at hjælpe eleverne, når det er nødvendigt, så de får et realistisk billede af, hvordan andre ser på dem og deres handlinger, og hvad det betyder for deres muligheder for at være den, de gerne vil være.

Medbestemmelse

For os er medbestemmelse flere ting. Overordnet prøver vi at inddrage eleverne i undervisningen, hvor det er muligt. Det gør vi bl.a. ved at tale med dem om, hvilke temaer de vil arbejde med i de forskellige fag. En del af undervisningen er i flere fag bygget op omkring valgmuligheder. Det kan være i forhold til opgaver eller i forhold til egen prioritering af den rækkefølge, som opgaverne skal løses i. Det er forskelligt fra fag til fag og dermed fra læseplan til læseplan, hvor store mulighederne for medbestemmelse er i timerne.

En anden og vigtigt del af medbestemmelsen handler om, at vi som lærere er indstillede på at være åbne overfor nye ideer fra eleverne og bruge dem, når de kan bruges. Strukturen er vigtig – særlig for vores elever, men den må aldrig blive et mål i sig selv. Derfor er det vigtigt, at kunne indfange det som optager eleverne, når det giver mening i forhold til undervisningen.

Eleverne har ligeledes medbestemmelse i forhold til opstilling af nye læringsmål samt i evaluering af igangværende mål. Det betyder, at eleverne to gange om året er med til at definere egne læringsmål for den kommende periode. Målene bliver fastsat sammen med lærerne og skrevet ned i elevplanen, der er gældende for ca. et halvt år af gangen. I hver periode er eleverne ca. to gange med til at evaluere egne mål.

Faglighed

Vi ved, at der på det specialundervisningsmæssige område eksisterer forskellige positioner, når talen falder på faglighed i undervisningen. Vi mener, det faglige indhold bør være centrum for undervisningen. Elever, der har haft mange skolenederlag, har brug for gode oplevelser og succes’er i undervisningen. Udvikling af færdigheder og tilegnelse af kundskaber fungerer som en løftestang for den manglende selvværdsfølelse, som mange af vores elever lider under.

En vigtig del af vores faglige selvforståelse består i at være reflekterende i forhold til undervisningen samt at være parate til at ændre praksis, der ikke fungerer. Derfor benytter vi hver især logbog, som et arbejdsredskab i det daglige. Kollegialt fungerer de pædagogiske møder, lærermøderne og den fælles supervision som de steder, hvor vi evaluerer og reflekterer over undervisningen i fællesskab.

Vi sætter personlig og faglig udvikling højt. Det betyder bl.a., at vi løbende modtager ekstern supervision og prioriterer kurser og efteruddannelse. På den måde er vi med til at sikre et højt fagligt niveau selv i en lille lærergruppe.

Vi har en åbenhed mod omverden og den "almindelige" folkeskoleundervisning ved at deltage i fagudvalgsmøder på den nærliggende folkeskole, hvor vi også samarbejder omkring fysik/kemi undervisningen, lektiecafé og deltager i censorring, der betyder, at vi kommer ud på andre folkeskoler hver år som censorer, og på den måde også bevarer en tilknytning til det "almindelige".

Struktur

En hverdag som er forudsigelig er med til at minimere angst og skabe tryghed. Derved bliver der frigjort energi til læring. Klare rammer er med til at skabe tydelige forventninger til, hvad der skal ske i undervisningen og dermed minimere konflikter. Det er vores erfaring at en hverdag, som er baseret på struktur, planlægning og forudsigelighed er fremmende for en god udvikling og for en god måde at være sammen på.

Det er vigtigt for os, at der trods en fast struktur er plads til spontanitet, der hvor det kan være med til løfte undervisningen. En del af den faste struktur indeholder også ud af huset aktiviteter; fx besøg på museer o. lign, en årlig lejrskole, diverse traditioner omkring fødselsdage samt juleindledning og sommerafslutning. Når vi tager ud af huset, så bruger vi tid til ”feed forward”, så eleverne er forberedt på, hvad det er vi skal. Det er med til at skærpe formålet med turen, men også med til at reducere angstniveauet og usikkerheden hos eleverne.

Klasselokalerne på skolen er indrettet, så de signalerer tydelige forventninger til samværet og til de aktiviteter, som skal foregå i rummene. Når vi bruger lokaler i undervisningstiden, som også har andre funktioner fx opholdsstuen, så har vi nogle fælles regler, som gælder i undervisningstiden.