Pædagogiske principper
Undervisningen tilrettelægges individuelt under hensyntagen til den enkelte elevs faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Vi tilrettelægger undervisningen individuelt med udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer. I praksis betyder det bl.a., at eleverne mindst 2 gange årligt er med til at udarbejde elevplaner/udviklingsplaner og målsætninger for den kommende periode.
Vi lægger ligeledes vægt på at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen, hvor det er muligt.
Holdstørrelsen er typisk på 3-4 elever. Vi tager hensyn til både faglige og sociale faktorer, når holdene sammensættes.
Undervisningen følger Undervisningsministeriets overordnede læseplaner.