Undervisningspraksis og pædagogik
De elever vi får alle det til fælles, at de ikke længere kan få den tilstrækkelige støtte i folkeskolen. De har særlige undervisningsbehov, som kan handle om faglige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, der gør, at undervisningen må tilrettelægges på en særlig måde.
Det individuelle og det fælles går hånd i hånd
Vi gør meget ud af at tilrettelægge undervisningen individuelt med udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer. I praksis betyder det bl.a., at eleverne 2 gange årligt er med til at udarbejde elevplaner/udviklingsplaner og målsætninger for den kommende periode.
Selvom undervisningen tager udgangspunkt i det niveau, eleven er på, så foregår det samtidig i en klassesammenhæng med 3 til 4 elever på et hold. Undervisningen har udover de individuelle faglige mål også nogle sociale mål, som der kun kan arbejdes med i en social sammenhæng. Derfor indgår der også et "fælles stof" i undervisningen. En del af det fælles udgøres bl.a. af den overordnede ramme som undervisningen fungerer i - fx at vi starter og slutter på fælles aftalte tidspunkter. De enkelte fag har derudover deres egen faste struktur, som undervisningen følger. Klare rammer, struktur og rutine hjælper eleven til at kunne orientere sig, og tydeliggør hvilke forventninger der er. For eleven, som typisk igennem længere tid, har været stresset af de forskellige systemer, som eleven har indgået i, er det vigtigt at skabe forudsigelighed, så eleven får mulighed for at frigøre energi til at indgå i læringsprocesser.
Tydelige rammer er vigtige
Vi bestræber os på at gøre rammerne tydelige. De regler vi har skal være lette at forstå, så vi ikke kommer til at bruge tiden på at diskutere dem frem for det, vi er sammen om. Det er også vigtigt at vi, hvor det er muligt, inddrager eleverne i planlægningen af undervisningen. Vi ved, at de emner og aktiviteter som tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og interesseområder, har størst sandsynlighed for at skabe en varig læring. I dagligdagen kan det dog være en særdeles stor udfordring at få det til at fungere indenfor den lovbestemte ramme, og det er derfor ikke altid praktisk muligt at leve op til idealet.
Undervisning i en anerkendende atmosfære
Undervisningen foregår i en anerkendende atmosfære. Vi ved, at vores elever gennem deres skolekarriere har oplevet mange nederlag. Tilliden til at skolen og de lærere, som står for undervisningen, vil dem det godt, skal derfor bygges op på ny. Oplevelsen af at være forskellige fra "det almindelige" kan være belastende, og behovet for at møde anerkendelse fra omgivelserne er derfor stort. Tillid og tryghed er vigtigste forudsætninger, når man som elev skal bevæge sig derud, hvor man skal lære noget nyt. Muligheden for at man ikke lykkes er tilstede, og derfor skal man være sikker på, at der er støtte i omgivelserne. Oplevelsen af ikke at kunne leve op til omgivelsernes forventninger skal ændres. Derfor fokuserer vi på elevernes styrkesider og fremhæver dem dagligt. På områder, hvor eleven er ved at lære sig nye kundskaber og færdigheder, arbejder vi udfra en faglig bevidsthed om, at en lille succes er bedre end en stor fiasko. Tid og afpassede krav er derfor væsentlige redskaber i den daglige undervisning. De copingstrategier eleverne har gjort brug af, når de tidligere er stødt på vanskeligheder i deres skoleforløb, skal mange gange udvikles, så de bliver mere hensigtsmæssige. Ved at møde lærere der har tid til at lytte og som er opmærksomme på relationens betydning for elevens oplevelse af tryghed, er vi med til at understøtte en udvikling, der kan hjælpe eleven til nogle gode copingstrategier i undervisningen.
